Velkommen i arkivet

Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup, ligger i den gamle rytterskole i Brylle, Ryttergade 3, 5690 Tommerup
Broholm Sogn i Tommerup. Arkivet har enkelte eksemplarer af bogen, som kan fås i arkivet.

Vi har åbent i arkivet hver mandag formiddag kl. 9-12 samt 1. lørdag i måneden kl. 9-12.

NY på siden. Kristen Gausdals bog “Broholm sogn i Tommerup”, udkom 1998. Manuskriptet er digitaliseret og kan læses her på siden.

Arkivet har kun ganske få eksemplarer tilbage af den trykte bog.
Prisen er 50 kr. for selve bogen.

facebook
Find os på lokalarkivet5690

Det var på Frederiksberg…

Det var på Frederiksberg… Motivet er et gammelt postkort fra Kirkevej i Tommerup Stationsby, der blev sendt som julekort i 1910. Der står ”Frederiksberg” på kortet. Dengang, og af de ældste helt op i 1960’erne, blev kvarteret benævnt Frederiksberg. Når aviserne skrev om vejen til Broholm Kirke, der blev opført 1907, hed det ”hovedgaden gennem Frederiksberg” – først senere blev det til ”Kirkevej”. Var der et hus til salg i stationsbyen, blev det pointeret, at det var på Frederiksberg i Tommerup. Det var byens fine kvarter, hvor mondæne villaer skød op. Th. i gadebilledet ses Kirkevej 9, og bagerst th. den store, hvide villa på Svanevej 3. Huset tv. er Kirkevej 10, hvor overassistent Jacobsen ved Tommerup Station boede. Hvis man tænker at stå samme sted som fotografen dengang, vil der siden være bygget en del, stationsbyen voksede stærkt i begyndelsen af 1900-tallet. Mest markant er dog, der er kommet en ny vej, idet Vissenbjergvej blev anlagt hen over den tomme grund forrest i billedet.


Lene Sørensen, Margit Egdal Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup