5. maj stenen i Tommerup

Frihedsstenen i Tommerup står på Møllebakken ved det tidligere rådhus. Stenen blev afsløret 17. juli 1946. Der er følgende indskrift:
9 APRIL 1940
SORT SER DET UD
MEN ALMÆGTIG ER GUD
5 MAJ 1945
DRENGE I DRENGE SOM DØDE
I TÆNDTE FOR DANMARK I DYBESTE MULM
EN LYSENDE MORGENRØDE

En tidlig forårsdag i 1946 gik Peder Nielsen, Stenbjerge, Skovstrupvej 28 i Tommerup, med planer om at udvide sin have. En formiddag inden såningen skulle det være. Der skulle flyttes lidt jord fra en forhøjning i terrænet. Peter gik i gang med spaden, men stødte hurtig på en sten, der blev større og større jo mere jord der blev fjernet. Peder sendte bud efter naboen Johannes Andersen fra Overmarksgården og bad ham hjælpe. De to naboer blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte tage middagsmaden og middagssøvnen inden de gik videre. Klokken to mødtes de igen og fortsatte gravningen, men hele eftermiddagen gik inden de fik så meget jord fjernet, at de kunne ane stenens størrelse. Ved en senere opmåling blev den vurderet til at veje ca. 20 tons.

På samme tid var der opstået et ønske om at rejse en mindesten for ofrene fra besættelsestiden fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Stenen fra Stenbjerge måtte være velegnet til formålet. Det var dog en kæmpe opgave at få den fragtet fra findestedet til pladsen foran kommunekontoret, der var udpeget til opsætning af mindestenen. Man fik fat i en lokal mand, Ejner Rasmussen, der var skovfoged i Præsteskoven og var kendt for at være en altmuligmand, der kunne klare alle opgaver. Ejner var i sine unge dage ansat på Nårup savværk og var derfra kendt med at læsse tunge træstammer på en vogn ved hjælp af et såkaldt tre-ben Sammen med sin bror Marius udviklede han et så kraftigt hejseværk, at de ved hjælp af et spil kunne løfte stenen så højt, at en blokvogn kunne køres under. Den videre transport blev overladt til firmaet H. Jørgensen og søn. Der blev lagt sveller og jernplader ud på marken og vognen blev trukket af et spil og skubbet af en donkraft de 200 meter op over bakken til landevejen. Her blev jernpladerne igen lagt ud og en vejtromle spændt for, så køretøjet i sikkerhed kunne fragtes ned ad bakken og over jernbanen til bestemmelsesstedet. En inskription, valgt af lærer Godske, Tommerup skole, blev indhugget, og stenen blev overdækket klar til afsløringen, som skulle foretages ved en festlighed den 17. juli 1946.

Sognerådsformand A.J. Andersen afslørede mindestenen. Tommerup højskoles store pigekor sang danske sange under ledelse af forstander Møller, højskolelærer Bo Rud, Askov, holdt tale og der blev sunget fællessange og flere hundrede mennesker deltog i højtideligheden.

Udgifterne ved optagning og flytning af stenen og ved afsløringsfesten beløb sig til 4991,00 kr. (knap 110.000 kr i dag), der delvis blev dækket ind ved sogneindsamling og ved afholdelse af basar, heri salg af lodsedler. I et takkebrev til festkomiteen skriver sognerådsformanden blandt andet:

“udgifterne har desværre oversteget indtægterne, således at der er et underskud på 324.00 kr., men vi nåede målet og derfor er vi alle glade. Underskuddet må vi se at få dækket ind ved lejlighed”.

Med venlig hilsen A.J. Andersen.

Arne “Pindstofte” Rasmussen

Stenen flyttes

Befrielsesstenen i Brylle


5. maj stenen i Brylle – fortalt af Anton Hansen

Efter den 5. maj 1945 var vi en flok i Brylle, både unge og nogle lidt ældre, som drøftede den mulighed at få rejst en mindesten. Fra min barndoms fisketure i Borreby Møllebæk huskede jeg, at der i ”Mangårdens” eng ikke langt fra ”Tostak”, et gammelt overgangssted, lå en meget stor sten, dels ud i bækken og dels ind i engen. Efter tilladelse fra Karl Peter Hansen begyndte vi midt i vinterens hjerte februar 1947 at hugge den fri af isen og den frosne eng. Det var et hårdt arbejde, men vi tog det som en mulighed for at få den bjerget, mens engen var bundfrossen. Efter megen slid og trofast hjælp fra alle sider, fik vi den rejst på en meget fin plads ved Brylles nye sportsplads. Stenen blev afsløret den 14. september 1947. Øverst på stenen er der et flag, inskriptionen lyder:

9. APRIL 1940
TRANGE TIDER LANGSOMT SKRIDER
5. MAJ 1945
NU ER DET FORÅR OG DANMARK FRIT
VELSIGN DET HERRE FRA SUND OG KLIT

SÆT DIG ET MÅL DER KAN FYLDE DIG HELT
OG HOLDE BEGEJSTRINGEN VÅGEN

Pastor Magle, tidligere præst i Brylle, holdt hovedtalen. Derefter talte pastor Balslev, Brylle, og lærer Østergaard, Brylle. Karla Hansen, Mangård, og Ruth Hansen, Hagebjerg, der var i folkedragter, foretog afsløringen. Jeg sluttede med at udbringe en tak til alle. 
Efterhånden blev stenen til at stå lidt gemt ved sportspladsen. Vi ville gerne have den flyttet til et sted, hvor den kunne ses. Da fritidscentrets bestyrelse hørte det, tilbød de at finde en plads på centrets grund. Det blev til pladsen på Tobovej. Her fik jeg lov til at genindvie stenen den 4. maj 1986. Det skete med ønsket om, at stenen måtte stå i fred gennem århundreder og tale sit stille sprog. Først om vort flag. Så om 9. april og 5 trange år! Derefter om Danmarks befrielse 5. maj 1945 og om folkets jubel og tak! Et mål der kan fylde os helt og holde begejstringen vågen.
Anton Hansens beretning i uddrag efter Jul i Tommerup, 1986.

Generalforsamlingen aflyses

Lokalhistorisk Arkiv er lukket indtil videre.

Al aktivitet i Rytterskolen er aflyst.
Kommunen har lukket bygningen helt ned.

Den berammede generalforsamling 25. marts 2020
er aflyst pga. Corona.

Den natur- og kulturhistoriske tur i Høgsholt Skov
2. maj er AFLYST af samme årsag.

Det nye årsskrift fra Lokalhistorisk Arkiv og forening
kan man dog få i brugsen og i Verninge Blomstercenter.
Pris kr. 50.

Nyt årsskrift er udkommet

I marts i år udsender Lokalhistorisk Arkiv og Forening for første gang et årsskrift.
Årsskriftet sendes ud til medlemmer, men kan desuden erhverves i i de lokale brugser og i Verninge Blomstercenter til 50 kr. Ved forsendelse med et tillæg til porto.

Foruden Årets Program 2020 bydes der på fortællinger fra hele den gamle Tommerup Kommune:

Storkene på Kamgård, Tommerup. Rasmus Laursen: Grænseforeningens historie – Sønderjysk Forening for Tommerup og Brylle. Arne Rasmussen: Elleruplund – en gård på Skovstrupvej 58 og dens beboere gennem fire generationer 1822-1978. Rasmus Andersen: En frihedssang fra Tommerup. Olaf Andersen havde to sange med i højskolesangbogen. Disa Stenum Lund: Fabrikant Brandt gjorde Verninge landskendt. Det Kgl. danske Landhusholdningsselskab: Hjemmekogt sæbe af en selvdød gris. S. Jørgensen: Møller Didrik Heidensen på Langsted Mølle. Gudrun Rishede og Margit Egdal: To unge mænd på Tommerup Højskole. Tove Hansen: Minder fra krigstid og efterkrigstid. Margit Egdal: Himmelbrevet fra Hagebjerg i Brylle. Jernhandleren på Asylet i Gundestrup.

 

To unge mænd på Tommerup Højskole

Højskoleelever 1935. Svend Riishede Hansen længst til venstre. Åge Jacobsen i ternet trøje.

I en af artiklerne i vores nye årsskrift, kan I komme med 2 unge mænd på Tommerup Højskole i 1935. Dette hold var åbenbart et af de mest livlige, der havde været på højskolen, og fordi det kørte i så “højt gear”, kaldte forstander Sandbæk holdet for “Gearholdet”. 

Den ene unge mand måtte dog afbryde sit højskoleophold på grund af en togulykke i Jylland, som ramte ham og hans familie på frygtelig vis.
Nogle af vores læsere har allerede udtrykt ønske om, at de gerne vil vide mere om denne togulykke og dens konsekvenser for den unge mand og hans familie.

Derfor disse to links, hvor I kan læse 2 samtidige beretninger – dels fra aviserne og dels fra familien
1. De samtidige avisers utroligt detaljerede artikler omkring togulykken Togulykke 1935 

Togulykken på Tommerup Station 21. okt. 1946

Tommerup station den 21. oktober 1946.

Hvad skete der den 21. oktober 1946 kl. 17:05 på Tommerup station?

På Tommerup station ventede man på toget fra Assens. Det skulle ankomme fra Knarreborg ad sporet i den østlige ende. Blokposten gav meddelelse om indkørsel af et tog fra øst. Man kunne høre det. Man stillede skiftesporene, så toget blev ledt ind på sydsiden af perron 1 – Assensbanens spor. Dette spor var blindt og endte ved gavlen til stationens ventesal. På sporet stod der en godsvogn ud for pakhuset.

Men det var ikke Assenstoget, som man kunne høre. Det var et godstog fra Odense bestående af et lokomotiv og 49 vogne. Stationens personale havde glemt dette meget forsinkede tog. Det skulle have passeret stationen for en time siden.

Lokomotivføreren bremsede naturligvis så hårdt op som muligt, da toget blev ført ind på det forkerte spor. Lokomotiv H 795 med 800 tons godsvogne bagefter kørte med stor kraft ind i godsvognen på Assenssporet og pressede den ind gennem gavlen ind i venteværelset. Tre af de ventende passagerer blev dræbt og fire blev kvæstet.

På billedet ser man nogle børn, der betragter oprydningsarbejdet et par dage efter ulykken. Godsvognen holder foran dvs. til højre for lokomotivet -inde i stationsbygningen. Lokomotivet er forbavsende intakt.

I dag findes perrontaget og pakhuset bag lokomotivet ikke mere. På pakhusets ”plads” er der nu cykelparkering. Hvis man betragter stationens østgavl, så kan man se, at der er to forskellige farver i murstenene. Der findes flere fotos på www.arkiv.dk under Tommerup Lokalarkiv.

Kilde: Lars Viinholt-Nielsen ”Assensbanen 1884 – 1984”

Orla Andersen, Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup.

Cirkus Thyland

Jack Sander var 20 år, da han i 1889 blev engageret som musiker i Cirkus Miehe. Da cirkusprinsessen Augusta Miehe kom i ulykkelige omstændigheder stak parret af. Kort efter at barnet kom til verden i 1891 i Sverige, blev de taget til nåde og kom tilbage til Cirkus Miehe og blev gift. Fra 1901 rejste Jack og Augusta Sander omkring på markeder under navnet Cirkus Thyland. De medbragte et telt, hvor de selv var artister sammen med den voksende børneflok. I 1905 optrådte Cirkus Thyland første gang på Fyn. Fynboerne tabte aldeles deres hjerter til de fem Sander-børn, ja, de følte næsten, det var deres egne børn, og hvert år skulle de i cirkus og se, hvad børnene nu havde lært. Familien Sander besluttede sig hurtigt til at blive fynboere og købte en stråtækt ejendom med lidt jord i landsbyen Hjelmerup. ”Husmand fra Thy og parcellist i Hjelmerup” underskrev Jack Sander sig nu. Billedet viser Augusta med de 5 børn i alderen 6 til 14. Fra venstre den yngste, Viktoria (født 1899), derefter Ludvig, Antonia, Isabella og Alex. Efterhånden som børnene voksede op, mistede publikum dog interessen for det lille cirkus. At fru Augusta døde i 1907 gjorde det næppe bedre. Den 14. maj 1909 var Cirkus Thyland i Uggerslev på Nordfyn, men skønt alle mand var af huse til begivenheden, måtte Jack Sander erkende, at Fyn var ”spillet af” som det hedder i cirkussprog. Forlystelsesskatten blev enden for Cirkus Thyland. Der eksisterer et gribende brev fra Viktoria til kongehuset – min far har haft cirkus med 20 heste, skrev hun i 1912, nu har han måttet sælge dem. Men det var slut for Cirkus Thyland. – Læs mere i Anders Enevigs ”Cirkus i Danmark” bind 2.

 

Lysene tændes i Brylle

Kvindeegen i Brylle

Den gamle kvindeeg i Brylle passerer man ganske tæt, når man kører gennem Brylle. De sidste to vintre har egen været dekoreret med en overdådighed af lys. Funklende og lysende i mørket har den stået i et anlæg ved kirken. På det gamle billede ser man den nyplantede eg, som kvinder i Brylle satte i 1915 som en hyldest til den nye grundlov og den nyvundne valgret. Siden har egen år for år vokset sig større og smukkere. Det oprindelige anlæg er ændret flere gange, senest i 2017 hvor Brylle Lokalråd satte en mindeplade op på en sten doneret af Esther Larsen, og hvor billedet er taget samme år. 

Kvindeegen er imidlertid et kæmpestort træ, som i den grad har skabt udfordringer for lokalrådets bestyrelse; træet bevæger sig i vinden, og grenene vokser faktisk en hel del hvert år, hvorved lyskæderne bliver revet fra hinanden. Sidste efterår måtte lokalrådet i hast foretage reparation af lyskæderne, og det kostede over 30.000 kr.-, og allerede i begyndelsen af januar gik lyset ud igen. Alle pengene blev faktisk på kort tid doneret af byens virksomheder og borgere, for ingen ville undvære lyset. Men i år kommer der ikke lys på det gamle egetræ. Der er tilbud på en mere stabil løsning, men til en for høj pris, og med store omkostninger hvert år. Derfor monteres i stedet lys på den flagstang, som står ud til Ryttergade på Rytterskolens parkeringsplads. Lyset bliver tændt den 29. november kl. 17.00, og ligesom sidste år opfordres alle til at samles i optog, og med lyslanterner i hænderne at mødes til lystændingen. Inden længe offentliggøres programmet for arrangementet, og Brylle Lokalråds bestyrelse ser frem til at se byens borgere.

Villa Moreno i Tommerup Stationsby

Landpostbud Chr. Borre opførte den flotte villa Moreno på Tallerupvej 10 i 1905. Han var knap nok blevet færdig med nabovillaen, Tallerupvej 12, hvor byggeriet var gået i gang året før. Nu stod der to prægtige villaer ved siden af hinanden, nok i samme familie, men med murermesterens mange forskellige detaljer.
Chr. Borre står selv udenfor villa Moreno. Navnet havde han vel også selv hittet på, et navn med schwung – ligesom Villa Capri, Bellevue og mange andre villaer af samme årgang med sydlandske navne. Dengang var det heller ikke så tosset at navngive sit hus, så kunne posten nemmere aflevere brevene på rette sted, og det vidste landpost Borre alt om.
Chr. Borre døde i 1940. Knap et par år efter erhvervede Landbosparekassen villaen for at opføre en 2-etages filial i haven.
Villaens gamle navn ”Moreno” gled efterhånden ud. Med mere nøjagtige postadresser var husnavne ikke mere påkrævede. Der blev forretning med indgang og stor butiksrude i venstre side af villaen. Fra 1959-1966 var her installationsforretning og beboelse for Henning Grøndal Olsen med familie.
I 1966 åbnede Ruth Sunesen ”Lizette” i villaen. I en annonce i Bowleravisen 1969 annoncerede Lizette med damestrømper, korsettering, babyudstyr og børnetøj. I 1971-72 flyttede butikken til Tallerupvej 23, nu kun med dametøj.
Landbosparekassen, som nu hed Bikuben, ville gerne udvide. De rev villa Moreno ned og lavede en tilbygning til sparekassen. Bygningen huser i dag Nyt Syn og har adressen Tallerupvej 8.
Der er ikke spor af villa Moreno i dag, ligesom der heller ikke mere er nogen adresse, der hedder Tallerupvej 10. Tallerupvej 8 og 12 er nu naboer.
Vil man vide mere om stedet og se flere billeder kan man på www.arkiv.dk gå ind og blot skrive: Villa Moreno.